SKOLEN ER LUKKET
Udstilling på en nedlagt skole i Svendborg, Februar 2021
Lavet af materiale fundet på stedet
Jeg har altid haft svært ved at gå i skole.
I de første klasser blev jeg mobbet, jeg kan ikke huske hvorfor, men kun at jeg græd når jeg skulle afsted. Så skiftede jeg skole, hvor det gik bedre socialt, men hvor lærerne var sure på mig fordi jeg ikke lavede lektier. Jeg havde svært ved at andre skulle bestemme, hvad jeg skulle lave og der var intet i skolen der interesserede mig. Jeg begyndte på gymnasiet sammen med mine venner, selvom mine lærere frarådede det. Jeg gik alle årene for så at dumpe studentereksamen. Jeg kom ved en tilfældighed på kunstakademiet, hvor jeg de første år lavede alt andet end kunst. De sidste år lærte jeg at uddanne mig selv og det har jeg forsøgt lige siden.
Nu hvor skolerne er lukkede landet over, tænker jeg på hvad børnene mon går og laver?