Fars Arbejde

Værker udstillet til gruppeudstillingen "Myte-figur-myte-figur" i Kunsthal Ved Siden af i Svendborg 2019

Skulpturer lavet af materiale fra min fars kælder og billedet er en samling af 100 fotografier fra min fars billedarkiv.

Jeg ved ikke helt, hvad min far laver til daglig.

Jeg har nogle ideer om det, men det har altid virket meget abstrakt for mig.

Han er maskiningeniør og udvikler maskiner til fødevareindustrien.

Jeg har været med ham på arbejde mange gange. Især som barn når jeg var syg eller ikke ville i skole på grund af mobning.

Han arbejdede på det tidspunkt i en stor virksomhed i Haarby på sydvest Fyn, som producerede maskiner hovedsageligt til fiskeindustrien.

Jeg husker tydeligt at sidde på hans kontor, ved hans gamle tegnemaskine. Der var lilla og hvide rumdelere af stof, bregner og store tegneborde med passer og lineal. Nogle gange gik vi rundt på værkstedet, hvor han snakkede med smedene om de forskellige projekter, de var i gang med. Der lugtede tit af fisk, da man afprøvede maskinerne på fabrikken, så der var døde fisk i lange baner. Nogle gange kunne man være så heldig, at der var en maskine til produktion af bolsjer, så kunne man spise alt det, man ville. 

Til frokost gik vi op i kantinen, der var en lille hal med lange borde, nok en meget typisk kantine på den tid. Men noget jeg lagde særligt mærke til, var et lille rullebord med slikposer, hvor man så skulle lægge penge i en boks, hvis man ville købe noget. Jeg tænkte meget over, at man egentlig bare kunne lade være at betale - og mon der var nogen der gjorde det? Jeg tror faktisk, at jeg gjorde det et par gange.

Jeg husker, at min far nogle gange rejste med arbejdet. Det var blandt andet til Norge og Finland. Jeg kan huske engang, hvor vi var med hele familien til Norge og besøge rejefabrikker. Jeg husker, vi sad i stuen hos ejeren en aften og pillede rejer. Han boede med udsigt udover fjorden og man skulle sejle for at komme derhen. Ejerens søn havde et helt værelse kun med Lego, mere end jeg nogensinde havde set.

Da jeg blev ældre, skiftede min far arbejde til et firma, som lavede maskiner til slagteriindustrien. Der var jeg ikke med ham på arbejde. Han har tit nævnt, at han havde ondt af slagteriarbejderne. Han sagde, at det ikke kunne være sundt at stå og skære i døde dyr hele dagen. Han begyndte også at arbejde meget mere med 3D-tegninger. Han sagde det nu var meget nemmere, da man så ikke skulle tegne hver enkelt lille møtrik. Det gjorde det på en måde mere enkelt for mig at forstå, men stadig abstrakt. 

Derefter startede min far som selvstændig og har siden hovedsageligt arbejdet hjemmefra. Det var dejligt at spise morgenmad sammen og blive vinket farvel til på vej til skole og så komme hjem, hvor han stadig var hjemme. Hans kontor har ikke rigtig ændret sig de sidste 15 år. Der er stadig de samme små dele af forskellige transportbånd i hvidt og blåt plast, gummislanger, stålfatninger, en gammel storformat printer og små veje-enheder. Der er også altid nogle alt for gamle bolsjer eller lakridser. 

Der har også altid været mærkelige ting i vores køleskab, for eksempel store tuber karryketchup, spande med sild eller glas med kappers, som ingen af os spiste. Jeg har heller aldrig set produkterne i butikker.

Min far laver vist noget med nogle veje-systemer og transportbånd nu. Nogle gange har jeg været med henne på et lille værksted, hvor han afprøver maskinelementer. Det er sjovt at følge med i. Han skal ligesom regne ud, hvad der går galt, når ketchupbøtterne kører den forkerte vej, eller hvorfor maskinen ikke sætter låget på den sjette spand med sild. Han er vist også begyndt at tænke mere over de firmaer, han laver maskiner for. Det virker som om, at han enten vil arbejde med folk, han rigtig godt kan lide, eller folk der laver gode produkter - og det er ikke nødvendigvis de samme mennesker.

Nogle af maskinerne han udvikler ser ret vilde ud, især vejemaskinerne. Det er en form for cirkulær konstruktion med en masse tragte. Her vejer maskinen så indholdet igennem flere vægte for at få så lidt spild som muligt. Det ligner en form for blomst af rustfrit stål.

Min far har aldrig snakket så meget om sit arbejde, men jeg har nok heller ikke spurgt. Det føles underligt, at han har lavet noget næsten hele sit liv, som jeg ikke helt kan forstå, hvad går ud på. Jeg ved dog, at han er rigtig god til sit arbejde. Det har jeg både hørt fra han kollegaer, når han ikke var der, og når jeg har været med ham på messer, hvor folk virker meget imponerede. Min far er dog på ingen måde en mand, der fører sig frem. Han ved godt, hvad han kan, men behøver ikke at fortælle om det. Han har åbenbart mange års erfaring i forhold til hans alder og erfaring er meget vigtig i den branche, har han fortalt. 

Nu hvor jeg er blevet voksen, arbejder jeg også med en slags maskiner. Det er dog trykmaskiner og printere i et trykkeri jeg kører. Jeg skiller dem ad, reparerer eller manipulerer med dem. Måske er det noget, jeg har fra ham. Jeg husker som barn, at når min far og jeg sad på en bænk i en park eller et andet sted, ville der ikke gå fem minutter, før min far rejste sig og kiggede under bænken for at se, hvordan den var konstrueret. Jeg bliver nu drillet af min hustru, når jeg kigger helt tæt på menukortet i den kinesiske buffet, for at vurdere, hvordan trykket er lavet eller kigger meget nøje på reproduktionen af et Monet maleri i lægens venteværelse.

Jeg er begyndt at tænke på disse ting efter, at jeg selv har fået en søn. Han er 3 år nu, men det virker som om, at jeg har gjort det modsatte af min far. Min søn snakker hele tiden om printerne i hans værksted, hvor skarp hans kniv er til at skære papir, eller hvad der er i hans udstilling for tiden. Nu er jeg lidt bange for, at det er fordi, at mit arbejde fylder for meget derhjemme. Jeg har også fået konstateret stress og depressive tendenser, og måske det skyldes, at jeg har svært ved at slippe mit arbejde, når jeg er hjemme. Jeg burde nok gøre som min far.